Hey!
Nu mens jeg har lidt tid, vil jeg lige, skrive om hvad der sker i min hverdag hernede.
Jeg kan allerede afsløre at emnerne i dette indlæg er: Fødselsdagsfest hos Marie, Barcelonatur med AFS-venner, Operation af Laia, Nils fødselsdag, hyggetur til Barcelona igen, Cubanerfamiliens indflytning, Frokost med 'farfar', Paella og frokost hos den anden del af familien, ture med AFS veninder, teater, biograf (the hunger games catching fire), besøgning af de spanske stenderupper, aktiviteter med værtsfamilien (Fransk film, klatring, opera), thanksgivingsmiddag og maries surpriseparty
Så jeg kan vel lige så godt starte fra en ende af..
Maries fødselsdagsfest lør. d. 9. nov.
Okay, min rigtig gode veninde, Marie, som jeg helst er i kontakt med 24/7, havde fødselsdag, og valgte at invitere mig til sin fødselsdagsfest.
Hvis nu der skulle sidde nogen og være i tvivl om hvem Marie er, så kan jeg da lige kort forklare, at hun ligesom jeg, har valgt at forlade sit land, hvilket i hendes tilfælde er det flamsktalende Belgien, til fordel for at tilbringe 3 måneder i Spanien. Hun er placeret i samme lokalgruppe med organisationen AFS som jeg, og via organisationen mødtes vi. (hvilket viste sig at være noget af det bedste i hele min udveksling).
Jeg tog metroen til hendes by, Badalona, og mødtes med alle hendes og søsterens venner. Sammen gik vi alle til stranden, hvor vi spiste 'pica-pica' (chips og andet småtteri). Selvom det var koldt at sidde på sandet, belgragende mørkt var det nu meget hyggeligt, og jeg fik mange overraskende og imponerede blikke fra vennerne hver gang jeg slyngede ud med en katalansk frase. Da vi blev trætte af at sidde på stranden, gik vi rundt i Badalona, hvilken, er en rigtig nice by. -stadig ikke på niveu med Barcelona men den skal der kratterejme også meget til for at slå. Marie, jeg og en anden pige var ikke i humør til at spise happy-meals og fedtede donuts så mens de andre gik rundt til hver eneste madbutik, prøvede vi solbriller med knaldrød læbestift og havde fest i de butikker med den højeste musik! Det var rigtig sjovt, og da vi alle fandt hinanden igen gik vi lidt rundt samlet, og efter noget til skiltes vi. Jeg tror vi var omkring 8 eller 9 personer ud af det 20, der tog hjem til Marie og søsteren (Carolina) for at spise aftensmad, kage, se film og "sove". Jeg skriver sove i gåseøjne, for jeg kan da lige love for at jeg ikke fik meget søvn den nat! Vi sov alle sammen i et lille bitte rum hvor vi var nødt til at lægge liggeunderlagene som i et puslespil. Læg lige mærke til liggeunderlagene.. Det var de ringeste liggeunderlag jeg længe har fået tilbudt at sove på.. Så da jeg meget træt valgte at lægge mig, var det ikke med behag, og da nogle få af de andre piger valgte at de ville prøve at holde sig oppe hele natten, ved at smaske ildelugtende og knasende ting i sig, var det ikke kun dem selv de holdt vågne, men også alle os andre som (især jeg og Marie) var lige ved at gå til grunde over at blive holdt vågen af deres snakke- og smaske-ri. -Lidt søvn fik vi da, da deres mission ikke lykkedes!
Dagen efter. 10 nov: Tur til Barcelona med Johanna (Findland), Anna (Island), Marie (Belgien) og Adele (Belgien)
Da vi vågnede spiste vi morgenmad og spillede et slag kort, inden Marie og jeg tog toget fra Badalona til Barcelona. Der havde vi nemlig aftalt at mødes med nogle få af de ande piger fra organisationen. Marie og jeg havde egentlig ikke specielt meget lyst, da vi begge var udmattede, men gruden til at det lige netop var den dag, var fordi at det var den eneste dag inden trimesterpigerne (Marie, Adele og jeg) skulle hjem, alle kunne. Livet i Barcelona er bare ikke det samme om søndagen.
Da vi endelig fandt hinanden alle sammen, fandt vi en hyggelig restaurant som vi så serverede en masse spanske traditionelle delikatesser, som fx tapas og Paella. Derudover var beliggenheden lige ud til vandet, så det var super smukt! Efter vores flotte fine frokost, gik vi lidt rundt og prøvede at finde nogle af de butikker hvor Marie og jeg har været så mange gange, at vi næsten bliver genkendt med navn nå vi går der ind. (fx. Bubble Tea, La Bookeria, små hyggelige caféer osv.) Desværre var det meste lukket, så vi endte med at spise is midt på ramblaen. De er nogle rigtig søde piger! Vi snakker på engelsk, men en gang imellem kommer der da nogle spanske udtryk og sådan :-)
Derefter sad vi på en trappe og hyggede os, inden vi valgte at gå hver til sit.
Lidt stof fra hverdagen
Ugen med de mange fødselsdage (Valentine 9 måneder siden…) ej, denne uge var lidt speciel for mig, da jeg i stedet for at fejre Caroines 17 års fødselsdag, måtte fejre en (lidt for) forkælet 12 årig dreng. Det overraskede mig meget, hvor lidt fødselsdag er for dem. Jeg mener, for mig er den april den vigtigeste dag på hele året!
To dage forinden, mandag d. 11 nov., blev Laia (værtslillesøster) opereret, så hele ugen fik hun så uendelig meget opmærksomhed, og ihh, hvor hun nød det! -hun nød skam også at se lillebrors misundelige ansigt, men lad nu det ligge..
Hverdagen for mig hernede bstår rigtig meget af små ture til Barcelona, som man sikkert også kan tyde sig frem til ved at læse de forskellige indlæg jeg har skrevet. Men mine ture består som regel også af at de er sammen med Marie, så det bliver utroligt trist når jeg må sige farvel til hende næste uge.. Men det er en anden ting! Jeg vender tilbage til det senere.
Men for ikke at skifte emnet alt for meget kan jeg da lige fortælle og vise lidt billeder fra en Barcelona tur med Marie og Victoria, i den selv samme uge som alle de andre ting! De skønneste piger i hele Spanien er nok disse to, så derfor tog vi, fredag d. 15., til Barcelona sammen for at hygge os og være lidt kulturelle ved at kigge lidt på 'La Sagrada Familia'.
D. 15. november var også ligmed den dag hvor den cubanske familie flyttede ind. Der havde været en del bøvl med hvornår de skulle flytte ind, og datoen blev flyttet hele tiden. Dagene op til skulle man helst heller ikke nævne 'cubanene' over for min værtsmor, da hun ofte begynde at tude på grund af stress. Men da jeg kom hjem fra skole fredag fandt jeg mit værelse tomt bortset fra madrasser, som dækkede hele gulvet. Da jeg så kom ind i stuen blev jeg nærmest væltet om kuld af to små drenge på 4 og 5 år, som senere viste sig at være nolge virkelige møgunger.. Min seng er blevet proppet ind på Laia og Nils værelse, og her det sidste stykke tid har det været noget af en udfordring at dele værelse med dem! -for det første bliver de smidt i seng ved 22tiden, så det bliver jeg også nu. For det andet har jeg næsten intet plads til alle min ting, og det jeg har bliver også fllittigt brugt af de andre, for eksempel smider de deres ting på min seng, så ud over mit eget rod på sengen, må jeg også fjerne deres hvilket irriterer mig virkelig meget da jeg i forvejen ikke har andre steder hvor jeg kan gøre af mit, i forhold til dem, som både har skabe, skuffer og endda gulv. For det tredje står jeg tidligere op end dem, og de er virkelig sippede, så jeg kan ikke tænde lyset om morgenen når jeg skal finde mine ting og sager.. Det er ret kompliceret når jeg hver morgen må nøjes med at lyse med min baggrundsskærm på mobilen for at finde det tøj jeg for det meste, og ikke efter vane lægger frem om aftenen. For det fjerde skændes og diskuterrer de ret meget, og de mærkeligste småting kan de lynhurtigt være ved at rive hovederne af hinanden over. Og for det femte savner jeg egentlig bare at have mit eget værelse hvor jeg kan lukke mig inde når de træner klaver og trompet.
Men her den 5. december når jeg vender tilbage fra afslutningslejren i Bruxelles sammen med den ældste datter Julia, bliver cubanerne smidt ud hvis de ikke allerede har fundet deres eget sted at bo og så videre. Nåå ja, tror jeg glemte at fortælle at de er kommet til Spanien for at bo og arbejde. Men den 5. rykker jeg tilbage til mit værelse med Julia. Jeg håber virkelig at hun er sød, ikke har noget i mod at dele sin skabsplads og at vi får det rigtig hyggeligt sammen.
Lørdag d. 16. nov. frokost sammen med min 'farfar' og hans datter Alma, som er 16 år. Hun er virkelig sød, så det var rigtig hyggeligt at være hjemme hos dem. Vi spiste kylling som var grillet over en stor åben pejs i stuen, og for første gang gennem disse 3 måneder jeg næsten har været her i, befandt jeg mig i et hus med trægulv.
Dagen efter, søndag den 17. november, spiste vi først Paella til brunch, og senere holdt moderens side af familien en lille fødselsdagsfest for Nil. Faktisk er jeg jo slet ikke en del af den side, men alligevel blev jeg inviteret med, og det var meget sjovt synes jeg. Det var måske ikke den aller mest morsomme eftermiddag, men nu kender jeg i hvert fald også den del af familien!
Deres morfar er maler og bruger en del tid på at købe en masse fikst udstyr, og vi lavede dette billede som vi printede i et fjollet stort format.
den 19. nov tog jeg til Badalona hvor jeg mødtes med Marie og Victoria. Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere mig frem til det vi lavede, men da jeg kom tog vi ned på apoteket og fik skudt et ekstra hul i øret alle sammen. Det var super hyggeligt, og senere gik vi rundt og ledte efter en isbutik med vores ømme røde ører! Mens vi gik langs vandet og spiste is havde vi det bare rigtig sjovt. Jeg er uendelig glad for at jeg har mødt dem!
Jeg får oplevet virkelig meget, og jeg vil gerne skrive om det hele, men der popper hele tiden nye ting op jeg kommer i tanke om at jeg har lavet.
Med skolen var vi i teateret fx. hvor vi så et spansk stykke fra det 17. eller 18. århunderede. Jeg forstod det meste, men teater er jo også nemt at få pointerne ud af, fordi skuespillerne er så gode til at lave de rette ansigtsudtryk og så videre.
Så blev det den 22 nov. Den dato hvor The Hunger Games: Catching Fire, havde sin officielle udkommelse. Jeg havde sammen med Laia, Marie og Carolina undersøgt hvor vi kunne se de originale version (uden spansk voiceover) henne. Der viste sig kun at være 5 steder i hele Barcelona og Badalona området med den originale, og vi skyndte os at bestille billeterne. Jeg ved ikke hvad der er med folket hernede. Alle film skal have spansk voiceover før de vil se dem. Ikke engang undertekster er godt nok. Jeg kan ikke fordrage det, men hernede er det altså det eneste rigtige… -Så det var lidt svært at få Laia og især Carolina overtalt til at vi skulle se den med engelsk tale.
Selvom jeg sad ved siden af Marie som væltede den gigantiske balje med popcorn ikke bare en gang, men hele to, var filmen rigtig god!
Weekenden lørdag den 23. til den 24, slog jeg et smut forbi Cardedeu, hvor tilbragte tid sammen med de spanske Stenderupper. De er jo alle så søde, så selvfølgelig var det en god oplevelse. Men der var ikke meget tid til at hænge derhjemme, da Alex og Lucas begge havde planer hvori jeg kunne deltage. En af hovedreglerne som udvekslingsstudent er ikke at sige nej, og nu er jeg erfterhånden blevet en rigtig dygtig udvekslingsstudent, så selv med familien var det første jeg sagde: "Ja"… Ej, egentlig synes jeg bare det var super fedt at få tilbudt at have det sjovt og møde nye mennesker! -hvem ville dog sige nej til det?
Alex har en meget troende kristen veninde, og gennem hende er han blevet venner med nogle amerikanske evangelister, som er har været i Barcelona i 2-3 måneder for at fortælle spanierene historien om Jesus Krist. Amerikanerne var på weekend i Carla (veninden), som bor i Cardedeu, 's hus. Der tog vi over, og hold nu helt fast hvor var de bare nogle af de mest søde, rare, åbenhjertede mennesker. jeg er så glad for jeg har mødt dem, de gjorde virkelig noget af et indtryk. Sammenholdet mellem dem var virkelig smukt, og selvom jeg var fire år yngre end den yngste, ikke trode det samme som dem, fik de mig lynhurtigt til at føle mig fantasktisk tilpas og en del af sammenholdet. Tro endelig ikke at jeg er blevet hjernevasket eller sådan noget! Jeg er stadig migselv og om jeg tror på gud eller ej, er stadig som et kæmpe gigantisk spørgsmålstegn i mit hovede. Men der blev sunget, spillet guitar, ukulele, kort, drukket kaffe og spist kage.
Hjemme havde Sanne forberedt en lækker middag med kaninkød og noget der mindede om bulgur. Det smagte riiiiiigtig godt!
Senere på aftenen mødtes Lucas og jeg, med nogle af hans venner. VI startede ud med at sidde og finde ud af hvad vi skulle lave, og pilen endte på bowling. Det var ret sjovt, men jeg var overraskende dårlig… Jeg tror vi var hjemme ved 2 tiden, og jeg sov også hos dem.
Aktiviteter med familien! (Fransk film, klatring, opera)
MIn familie er virkelig gode til at tage mig med til forskellige ting. Vi har for eksempel være i biografen, hvor vi så en dårlig fransk film, en tur på klatrevæggen -hvilket jeg ikke håber var den sidste gang, og så var vi en tur i operaen. Oprea er noget de dyrker meget, og der blev virkelig gjort noget ud af at vi alle skulle dresses op. Operaen varede i 4 timer, og det er sådan at mine ører ikke hører andet end skrigeri når operasangere åbner munden. Men det var meget sjovt det der med at være i en fin bygning, fine sale, fine mennesker og fin påklædning. Vi kom først hjem ved 1 tiden om natten, og jeg fik kun sovet ca. 3 timer inden jeg skulle op i skole onsdag morgen, grundet ondt i maven og kulde.
Barcelona tur med Marie (Belgien), Annika (tyskland) og Victoria (chicago) 27. nov
Tre tøser jeg holder rigtig meget af at være sammen med, var jeg sammen med i et nu jule-oppyntet Barcelona.
Thanksgiving 28 nov
I torsdags var det den sidste torsdag i november måned, og det betød at der i america bliver holdt thanksgiving. Jeg havde jo fået mig nogle amerikanske venner gennem Alex, og de havde spurgt om ikke jeg ville komme til det arrangement de havde forberedt for alle dem de havde mødt gennem kirken i Barcelona. Jeg sagde ja, og endnu engang havde jeg nogle rigtig hyggelige timer sammen med dem. Jeg fik også en tysk veninde som havde været i Barcelona i 2 måneder som au pair, og skulle blive der til til sommer.
Desværre skete der det, at jeg glemte alt om tiden, så jeg kom rimelig sent hjem, og den besked jeg skrev til min værtsfar havde jeg ikke fået sendt. Så det var ikke verdens gladeste forældre at komme hjem til, men det er jo forståeligt nok. Derudover nævnte jeg jo at det var en torsdag, så dagen efter måtte jeg op i skole igen.
Men thankgiving går jo ud på at man viser sin taknemmelighed til alle dem man holder af, så hermed vil jeg gerne udbringe et gigantisk TAK til alle dem som har gjort denne oplevelse mulig for mig, og til alle dem som er en del af min hverdag. Jeg er uendeligt glad for at kunne sige at jeg er fra Danmark, og jeg ved, at det er fordi, at der er sådan nogle skønne mennesker som altid vil passe på mig. Denne rejse ville være mulig, -men umulig for mig, hvis ikke jeg havde alt det trygge, derhjemme at tænke på og alle de personer, som betyder så meget for mig. Selv alle de personer som ikke betyder så meget for mig. -Bageren, blomsterdamen, postbuddet, bitches'ne, Justin Bieber fans'ne og alle de andre, som er med til at kæde det hele sammen. Tusind tak for at vise mig alt det smukke verden har at byde på!
Surpriseparty for marie 29. nov
Maries værtsøster, Carolina, havde sammen med alle sine veninder forberedt en overraskelsesfest for Marie, fordi det var hendes sidste dag i Barcelona. Jeg havde fået til opgave at invitere vennerne fra AFS, og det var noget af en opgave, da internettet i mit hus, har haft en masse problemer.
Men det var jo min anden gang jeg mødte alle Maries og søsterens veninder, og det var et meget hyggeligt gensyn. Marie var glad, men også trisst, og alle græd da der skulle siges farvel. (for anden gang..)
I dag er det jo den 2 december, og jeg er lige nu i Bruxelles. Jeg vil skrive om rejsen og noget andet vigtigt info i et andet indlæg senere.. :-)
Nu hvor jeg tænker over det, ser jeg, at det er hele november måned denne tekst handler om.. Håber i har haft en lige så fantastisk måned som jeg!
En masse knus fra Belgien
