Translate

22. september 2013

1 uge i skole og weekend med familien


Hola amics!
Jeg håber I alle har det godt i Danmark, eller hvor I nu befinder jer.
Jeg havde første skoledag i fredags, og det gik godt på trods af al min nervøsitet, og bøvl med at kommunikere.
To piger fra min klasse, som fulgte mig hjem, efter den første skoledag.

Jeg havde om torsdagen fået kontakt med to piger fra skolen, og de er bare helt vildt søde. Jeg går i klasse med den ene af dem, og deres venner og veninder blev lynhurtigt også mine. Vi omkring 8-12 personer, der er meget sammen; frikvartere, følges hjem, osv. Derudover har jeg også en masse "venner", som jeg bare hilser på, og genkender. Jeg ved faktisk næsten ikke hvad nogen af dem hedder, men det er meget hyggeligt.

Julia og Mariona 

Det er også sjovt at folk er så interesserede i mig. Jeg får en masse spørgsmål, hvor de nogle gange prøver de sig frem på engelsk, men så skal der helst være en ved siden af til at hjælpe. For det meste er det bare på lynhurtig catalansk, og så står jeg der, og tænker øhh.. Jeg bliver spurgt rigtig meget om jeg har søskende-, dyr-, dyrker sport-, har kæreste-, om det er koldt-, og om hvornår vi lærer engelsk, "i mit land".
Men skole er jo også andet end frikvartere, og jeg tænker at det måske kunne være spændende at høre lidt om fagene, undervisningen, lærerne og hvad der nu ellers hører med.
Nu har jeg jo kun været i skolen 1 en uge, og jeg spekulerer på om jeg mon ville forstå undervisningen hvis jeg kunne forstå sprogene. Skolen har ikke givet mig nogen bøger, for da jeg kun skal være her i et trimester, tænker de, at det ikke er nødvendigt. Jeg har det også fint nok med det. (ingen lektier :') hehe).
Der er obligatoriske fag, og fag som er selvvalgte, men som skal vælges. -Så må ikke bare tage fri.
De obligatoriske fag er: Catalá (catalansk), c. socials (historie), Ed. Fisica (idræt), matematica (matematik), angles (engelsk), castellá (spansk) og Etica Sadumi (en slags filosofi)
Så er der de selvvalgte fag som bl.a. består af biologi, geografi, infomatica, musica md.f. Jeg har fisica i quemica (fysik/kemi), tecnologia (teknologi), buisnessstudying (undervisningen foregår på engelsk) og så plastica, som er en form for billedkunst.

Mit skema ser således ud:


Prøv at forestille jer en historietime hvor du absolut fatter nada, og bare KÆMPER for at holde øjnene åbne. Det kan være meget hårdt, men her den anden dag gik det op for mig, at vi havde om trekantshandlen, som vi I Lynge også har haft emne om. Så kunne jeg sidde og tegne sejlruter og skrive produkter der blev produceret og fragtet osv. Det var nu meget hyggeligt.
Mine lærere er rigtig flinke, dog er der nogle som er lidt sødere til at tage hensyn til mig end andre. Fx. er min lærer i teknologi rimelig ligeglad med om jeg forstår opgaverne eller ej, han giver dem bare til mig, og så kan jeg ellers gå i gang med at spørge naboen om oversættelse. ;)
Det eneste fag hvor jeg laver noget andet end alle de andre (indtilvidere), er catalansk. Min lærer har fundet nogle bøger til mig og har så lavet tilhørende opgaver. -Har problemer med at forstå teksterne og opgaverne, men jeg tror at jeg snart får det lært, for her på det seneste, er jeg virkelig blevet god til at forstå pointer og emner i samtaler.
Matematik er overdrevet svært. Den første dag, jeg havde faget, kom min  lærer ind -som er en gammel kone, og begyndte at fortælle om de forskellige ting vi skulle have om. Så forklarede hun lidt om ligninger, som om vi gik i 3. klasse ud fra de eksempler hun gav. Jeg tænkte:"Ha! hvem var det der sagde at matematik i Spanien er på et meget højere niveau end i Danmark?! tøsedrenge". Men det viste sig at at hvem der nu end sagde det, har fuldstændig ret. Tal er jo det eneste for alvor internationale sprog, så min undskyldning med at jeg ikke forstår sproget dur ikke på samme måde i denne sammenhæng. Matematikken er bare sindssyg svær...
Så er der engelsk. Det er ret hyggeligt, for min lærer elsker mig! Hun hedder Gloria og elsker også sig selv rigtig meget. Hun er virkelig spøjs på den der selvfede måde, og ved hver en sætning hun har talt eller fået en anden til at sige, kigger hun lige på mig hvis nu jeg har tilføjelse eller andet. Eleverne er ret dårlige, og jeg var i starten sat på et endnu dårligere hold. Klasserne er nemlig i matematik og engelsk delt op i niveau. Men så blev jeg forflyttet, og jeg tror egentlig jeg vil få noget ud af det, idet der er ret høj forventning til mig i undervisningen, og så selvfølgelig også fordi jeg har mulighed for at sige noget hele tiden.
Skolen tillader ikke mobiler fremme i timerne og heller ikke i frikvartere. Hvis man gør det, bliver den taget fra en indtil forældrene siger det er okay at man får den igen, og hvis det så sker igen en anden gang, bliver den taget fra en lige til skoleårets slutning. Så af den grund kan jeg desvære ikke vise nogen billeder inde fra skolen. -Folk har deres mobiler fremme i frikvarterene, men jeg tør altså ikke endnu. ;-)

Men som overskriften lyder, har jeg været til familiesammenkost. Der var onkler, tanter, søstre, brødre, kusiner, fætre, niecer, nevøer, mødre, fædre og sikkert meget mere. Der var i hvert fald mange mennesker som havde en eller anden familierelation til hinanden. Det var meget hyggeligt. Jeg fik ikke fat på navnene fra over halvdelen af dem, men vi havde det sjovt i Port Aventura, som er en kæmpe-gigantisk-mega-skide-sjov-og-skæg forlystelsespark lidt uden for Barcelona. Parken indeholder bl.a. europas højeste rutsjebane, så jeg var i himlen! (bogstavelig talt, hehe)
Jeg tror aldrig jeg vil glemme hvor mange store og vilde forlystelser jeg fik prøvet den dag, og jeg er helt 100 på at jeg vil tage derhen igen på et eller andet tidspunkt. Om det så bliver om 50 år. Jeg er ligeglad. Da jeg fik det første glimt af parken, tænkte jeg bare: "kom igen Tivoli".
Der var en fætter som havde været i Tyskland en måned med samme organisation som jeg rejser med, og derudover kunne han også engelsk da han havde været i USA også. Og det var rigtig rart at snakke lidt engelsk med en, og rent faktisk kunne føre en ordentlig samtale. -Det var i sidste weekend, så jeg var ikke begyndt rigtigt i skolen på daværende tidspunkt.
Efter en lang dag i Port Aventura, spiste vi en dejlig middag hos oldemoren, som hun havde klargjort i løbet af dagen sammen med en veninde, hvorefter nogen kørte hjem, og andre blev og sov. Vi var nogle af dem, der blev og sov. Dagen efter var der planlagt strandtur og badning i et af familiemedlemmernes pool. Så spiste vi den dejligste frokost, og kørte så hjem, med de lækreste vindruer og figner fra oldemors have i bagagerummet.
Billeder fra weekenden:

Kurven her var med top og det hele. :) Tak til oldemor, for de søde og lækre druer.

En adopteret kusine, Nil (min værtsbror) og jeg inde fra parken.

Lidt ærgerligt med de lange køer, men jeg synes at turen var hele ventetiden værd!

Nogen få af os :)


Billede fra frokosten dagen efter


Jeg er også startet til svømning, og jeg svømmer to gange om ugen i en rigtig lækker hal, med olympiske mål. Mine trænere er rigtig søde og flinke til at forklare. Det er et meget mixet hold med både små og store, men en ting er sikker, og det er at jeg er den bedste. Okay, kan godt se at det lyder rimelig selvisk men jeg giver den også lidt ekstra gas, da jeg træner op til et svømmestævne i oktober, hvor jeg skal svømme 1,5 km åbent hav.
Derudover løb jeg den smukkeste tur i går aftes langs stranden i Barcelona. Jeg løb mod solnedgangen, og da jeg nåede havnen, som summede af glade mennesker og god stemning, vendte jeg om og fortsatte tilbage. Jeg hader at sige det, men jeg tror ikke at det blive den eneste løbetur herovre. Måske er det også meget godt, hvis man tænker på alt det lækre mad jeg indtager.


Som I sikkert kan mærke på dette indlæg, har jeg haft rigeligt at beskæftige mig med, og det er også grunden til at jeg ikke har skrevet herinde i over en uge.

Har lige opdaget at kl. er 16:00, så det er nu præcis 2 uger siden jeg ankom til dette hus med min familie!
Jeg har det glimrende, og ingen hjemve lige pt. Sidste uge var lidt svær, men det gik over efter weekenden med familien.

Tak for de beskeder jeg har modtaget! :)
knus Sophie

Skrevet i går lørdag d. 21 sep lidt over 16, men er først lagt ud i dag, da jeg skulle til en fest, og derfor ikke nåede det sidste.

10. september 2013

Mi casa - mit hjem

Hola!
Tænker at jeg lige vil vise jer mit nye hjem. Først og fremmest for lige at få det hele på plads, bor jeg sammen med mine værtsforældre Sonnia og Roger. Roger har tre børn, men deler dem med moren, så Laia (13) og Nil (11) er kun her halvdelen af tiden. Det tredje barn (Julia 15) er i Italien som udvekslingsstudent med samme organisation som jeg.
Men nu til sagen.. Mi casa! Vi bor i en lejlighed i Sant Andreu, som er et rimelig stort distrikt af Barcelona. Det er en virkelig hyggelig by/distrikt, da det ikke er så stresset, som det hurtigt bliver i storbyer.
Men her er lidt billeder, jeg har taget, mens jeg var alene hjemme tidligere i dag.
Her sidder vi og spiser hver aften. Vi bor på 4. etage, så det er meget rart med lidt "udeareal"

Well, det her er nok mit yndlingsrum. Jeg skal lige love jer for, at der bliver lavet noget muy buena mad i dette køkken!

Her på er diverse soveværelser (bortset lige fra mit), badeværelser og så en lille gang når man træder ind i huset. Jeg har nærmest mit eget lille toilet, -hey, det er sgu da fedt nok!! (Skal godt nok dele det med Laia og Nil, men de er hos deres mor lige nu..)


Så er der også et lille loftrum hvor -tro det eller ej-, jeg IKKE sover. -Ja det er nogle meget flinke mennesker ;-) Men her bliver der altså opbevaret mange spændende sager (bl.a. min kuffert), så hvis jeg en dag keder mig, ved jeg hvor jeg skal gå hen.
Som sagt befinder vi os på 4. etage, så når man står og hænger tøj op, kan man lige kigge ned på samtlige hyggelige terasser.

Her er så stuen og spisestuen. :-)

Og til sidst... trommehvirvel.... Mi habitación (http://translate.google.com/#es/da/habitación)

Jeg har hængt få billeder op, men jeg er slet ikke færdig. Jeg må lige finde ud af hvordan jeg bedst muligt kan sætte mit præg i dette rum.

Men nu hvor jeg er i gang med det helt store billedeshow, kan jeg da også lige vise en lille "leg" vi har kørende, og en meget interessant væg inde i køkkenet, som vokser fra dag til dag. 
Orange: Catalansk, grøn: Spansk og gul: Dansk. Det er meget nemt at regne ud hvad dette går ud på, for simpelt som det er, skriver vi sedler på de forskellige sprog og hænger dem op på pladser som fx på en lampe, stol, bord, fjernsyn, skab osv. (eks. vindue-, finestra- ogventana sedlerne, bliver hængt op på vinduet, så jeg lærer at et vindue hedder ventana på spansk og finestra på catalansk.)

Dette er så den tidligere nævnte "voksnede væg". Det er virkelig det smarteste i verden, for når vi sidder og spiser morgenmad bliver der lige skrevet lidt gloser, og forklaret mange ting via denne væg. Det sidste billede i rækken er fra en dag hvor de ville forklare mig vejret i de forskellige måneder. 

Mht. hvordan jeg går rundt og har det, er der ikke den store forandring siden sidst jeg skrev. Jeg kan ikke rigtig mærke nogen forbedring i sproget endnu, men jeg er dog lidt mere afslappet når andre snakker til mig og når jeg selv prøver mig lidt frem. (I starten stod jeg bare med øjenbrynene lang oppe i panden og med røde kinder).. Jeg har lånt nogle catalanske børnebøger som jeg oversætter og læser et par stykker af om dagen. 

Jeg bruger også en del tid på biblioteket hvor jeg studerer spansk via lydcde'er med tilhørende bøger og opgaver. Jeg frygter virkelig meget skolestart på fredag, for det er altså super hårdt at lære nye mennesker at kende, som du ikke rigtig kan kommunikere ordenligt med. :/

Jeg har fået svømmet en hel del i åbenvand. Det er ret fedt ikke at behøve våddragt og hele moletjavsen for at svømme et par meter i havet. 


Min søsters veninde har en pool og da de var sammen i eftermiddags, kom de og hentede mig på biblioteket så jeg kunne være med. Det var virkelig sjovt -selvom de er nogle loca chicas. ;)

Min lillebror Nil var også med og vi kiggede mange gange på hinanden og rystede på hovedet over tøserne.  Det endte med at det blev lidt til en intern joke.



1000 kram,
Sophie

8. september 2013

Velkomstlejr, i tog til Barcelona, møde med værtsfamilie og mit nye hjem

Hola!
Efter en rimelig hård afsked med familien, en rimelig forvirrende tur gennem lufthaven i København, da vi var alle lidt ude af os selv, en lidt turbulent flyvetur og en skøn afhentning i Barajas (Madrids lufthavn) ankom vi til det største hotel i Europa, kl. 20 ca., hvor vores velkomstlejr stod.
Velkomstlejren gik ud på at vi fik et foredrag meget sent om aftnen da alle var ankommet, og så ellers sendt op på vores værelser med to andre. For mit vedkommende blev jeg sat sammen med Alice fra Canada og Karolina fra Finland. De var meget søde, men det blev ikke til så meget snak, for vi var alle trætte efter en lang rejse.
Afhængig af hvor vi skulle bo i Spanien blev vi delt op i store grupper, med hvem vi skulle rejse med.
På dette billede er nogle af os barcelona'er, mens vi ventede på det lyntog som skulle bringe os til Barcelona.

I toget sad jeg sammen med en rigtig sød pige fra Norge. Vi hyggede os i gennem de 3 timer, og her ses et par billeder fra turen.

Men SÅ ankom vi til Barcelona! Vi blev vist ud i en stor velkomsthal hvor alle vores familier stod klappende og hujende med kameraer, store smil, bannere osv. 
Der var rigtig mange så det tog lige lidt tid før vi fandt hinanden ;) -men så fandt de mig og jeg fik en masse kys af dem alle. -Anette (nordmanden) og jeg havde snakket lidt om hvordan vi mon skulle hilse, og jeg var blevet enig med mig selv om, at jeg ville gå for et knus og lave kindkys hvis de gjorde. Det blev så til bagge dele og det var bare super. -Min mama er fra Cuba og jeg har senere fundet ud af at i Cuba er man meget kærlig, så det forklare vel, alle de kys jeg får, når folk normalt bare siger tak. 

Det er meget sværere at snakke og forstå dem, end jeg lige havde troet, men de er meget ihærdige og prøver virkelig at forklare, når de kan se jeg ikke fatter en brik. Min papa har selv være på udveksling og har derfor lært engelsk, men han vil ikke snakke engelsk til mig, da han vil have at jeg skal lære spansk og catalansk i en fart.
De laver rigtig god mad og disse billeder er fra i eftermiddags da Roger og jeg havde lavet frokost. 



Vi har også være på bibliotektet i dag, og Roger har været på loftet og har fundet en masse gamle børnebøger frem, som jeg skal læse. 

Så alt i alt har jeg det meget godt, men skal helst ikke tænke alt for meget på dem derhjemme før jeg får våde øjne. 

Jeg håber alt er vel i Danmark! 

jeg elsker jer <3

Ps. Jeg havde medbragt nogle gaver fra Danmark, og dem blev de glade for. Det var bl.a. nogle fyrfadslyseholdere i mega mussel fra Royal Copenhagen, nogle cookies, en uro og en pose bolcher til hver ad mine søskende Laia og Nil.

pps. mens jeg har skrevet dette indlæg, har vi sovet til middag (siesta). Jeg kunne ikke sove, så efter at have pakket de sidste ting ud hængt nogle billeder op, valgte jeg at skrive en lille opdatering. 

Sophie





6. september 2013

På vej afsted

Hej
Så er alting pakket og klart og allerede om 10 minutter, kører vi til lufthavnen!
Det er sindsygt surrealistisk at det allerede er i dag, ja, jeg kan næsten ikke fatte det. Det føles overhovedet ikke som særlig lang tid siden, at jeg indsendte min ansøgning med krydsede fingre og håbede på at blive godkendt af organisationen (AFS).
Jeg ved ikke om jeg glæder mig, men jeg er i hvert fald sindsygt spændt på det hele og sommerfuglene formerer sig som kaniner lige nu. Jeg har slet ikke styr på hvad der sker efter kl. 19 i aften og frem. Jeg ved at jeg næste lørdag kl. 16 vil møde min værtsfamilie, men ellers vil alting komme som det nu kommer.
Som jeg også skrev på facebook, kan man sende mails til mig, og at jeg vil sætte pris på ikke at blive bombarderet på telefonen og facebook med beskeder.
Min mailadresse er sophie-korch@hotmail.com
Min adresse i Spanien bliver: Carrer Gran de Sant Andreu 389, 4art 1era Barcelona, Cataluña, 08030, Spain
(Bliver rigtig glad for at modtage breve :) )


 

Adios Danmark!!! 
<3