Spejderekskursion 06-07 okt. 2013

Hej!
I denne weekend (5-6 okt.) var jeg med på en spejder ekskursion. Jeg vidste intet om det indtil dagen før, da min værtssøster snakkede om om den, som om jeg kendte alt til det. -Der var vidst noget, nogle havde glemt at sige..
Spejderlejren var en meget speciel en af slagsen, da det var afslutningslejr for sidste år. Så det var hele "klubben" samlet til en masse traditioner, som jeg vil skrive lidt om nu.
Det er sådan at man er delt op aldersmæssigt i planker (direkte oversat). Den kategori jeg befinder mig i, har røde skjorter på og hedder Pioners. Man er 3 år i hver kategori, og efter de tre år skal man så videre til den næste planke. Det foregår i en stor cirkel, og så bliver personen trukket derind af en spejder fra den "nye" gruppe. Så får man et spørgsmål, som man skal svare på, og derefter går lederne så ind og løfter en stor planke op. Den gamle gruppe stiller sig på den ene side og hjælper personen over til den nye gruppe på den anden side. Når det er sket, skal man give spejder ed, og gå på omgang til alle ledere, give hånd (venstre) og række tre fingre op og sige: "Sempre a punt"(always ready). Det samme gør man så til den gamle og nye gruppe.
Jeg blev på et tidspunkt trukket ind i cirkelen af en anden spejder fra min planke og så fik jeg mit spejdertørklæde. Jeg blev ret overrasket, for det var mens der blev spillet guitar og sunget en spejdersang. -Der blev sunget mange spejdersange, og jeg stod bare og klappede lidt i takt og lod som om, jeg forstod det hele. -Men alt dette skete om søndagen.
Lørdag tog vi toget hen et bjerg og gik 500 meter tror jeg. Jeg havde forventet en slags overlevelsestur, så jeg var rimelig oven på, men de andre jamrede sig ret meget. Så var der fri leg i mange timer, og jeg havde det sindsygt svært med bare at rende rundt som en lille hundehvalp efter alle de andre, og ikke forstå de ting de snakkede om. Men de var søde og tog sig af mig. -jeg var aldrig alene, og især myggene nød at holde mig ved selskab... Vi havde mad med hjemmefra, men jeg havde glemt en gaffel, og der var de andre meget venlige og tilbød mig at låne deres. :-) Så var der lidt aktiviteter, og om aftenen var der guitarspil, stor cirkel, spejdersange og spejderdans. Jeg fik en lille ven, som lynhurtigt lærte mig, hvad de forskellige ting gik ud på.
Vi gik nok i seng ved tretiden efter at have siddet ude og snakket lidt og for nogle få af de andres vedkommende røget lidt marihuana. (burde nok ikke skrive det her, men det var altså det de lavede..)
Morgenvækningen 5 timer efter, er nok den værste jeg nogensinde, jeg har været udsat for, til dato. Spejderlederen havde den sygeste mest irriterende stemme i verden, og hun kom ind og skreg en masse ting og sager, med en guitar som hun ikke kunne finde ud af at spille på.. jeg troede jeg skulle dø.
Men så kom forældrene, og ceremonierne fandt sted. Ud over gradueringen af de forskellige spejdere, blev er også skiftet lederposter, sagt farvel og alt muligt andet. Vi stod op i bagende sol i ca. to timer, men lige da det sluttede kom et stort tordenbrag og et voldsomt regner begyndte. Så stod den på frokost og en masse kager, som forældrene havde taget med. Det var meget hyggeligt, og mange forældre ville gerne høre om jeg kunne lide deres kage, så kom til at spise lidt for meget.
Da vi kom hjem var jeg så smadret, og jeg hoppede på hovedet i seng for at tage en lille middagslur, som jeg jo plejer. Jeg vågnede så op tre timer efter, og så at det var blevet mørkt uden for. Så fik jeg lige klemt lidt aftensmad ned, og så smuttede jeg i seng igen.

Her tog vi en lille pause efter togturen.

Laia min lillesøster, og en anden. 

Svarer på spørgsmål og giver løfte.

En der springer over planken.

Lidt billeder fra lørdagen..

I bilen på vej hjem. 

Alt i alt tror jeg, weekenden har været rigtig god for mig, da jeg har hørt en masse catalansk, og er blevet en tand mere integreret.
I dag er jeg ikke i skole da jeg vånede op med sindsygt ondt i maven. Om det skyldes for meget kage, for mange bakterier eller bare ondt i maven, ved jeg ikke.

Derudover er der nu gået over en måned her i Spanien, og jeg kan sige så meget som, at jeg ikke har fortrudt, og at jeg er rigtig glad for at jeg har fået denne mulighed, og at jeg sprang ud i det! Må en masse nye spændende oplever komme de næste 2 måneder!!
Knus
Spejderen.